Land og vand

Land og vand
Som svar på Klaus Holmegaard Andersens kritik d. 22/1 af mit indlæg om Vand i naturen d. 18/1 vil jeg gerne forklare og give nogle oplysninger.
Danmarks Naturfredningsforening tager naturens parti. Det der godt for natur og miljø, er vi glade for. Det der ikke er godt for natur og miljø, er vi ikke glade for. Sådan er det. Vi er en medlemsbetalt interesseorganisation, der arbejder for mere natur og renere miljø.

Vi kan godt lide økologisk landbrug, fordi det entydigt er bedre for natur og miljø. Der bruges ikke sprøjtegifte. Det er godt for planteliv, insekter, fugle, dyr og grundvandet. Kravene til bedre dyrevelfærd giver også forbedringer i natur og miljø. De økologiske køer fx., skal på græs hver sommer. Græsmarker og kokasser giver plads til ukrudt og insekter. Den næsten uddøde kirkeugle er fx. afhængig af de forhold. Modsat er vi kritiske overfor det industrielle landbrug, fordi det sjældent gavner natur og miljø. Problemer med udledning af næringsstoffer til vandmiljøet kan opstå fra alle slags landbrug og minkfarme.

KHA mener at der er tale om "det statsstøttede- og autoriserede økologiske landbrug". Det må være en misforståelse. Det er statskontrolleret. Skatteyderbetalt støtte får alt landbrug. 6-7 milliarder kr. om året via EU. Lejre og Odsherred kommuner (og sikkert også andre) har tilskud til omlægningsanalyser. Ligeså findes der en række puljer til udvikling mm., hvoraf nogle har fokus på økologi.

Forureningen med sprøjtegifte havde jeg udeladt af mit indlæg. Når det tages op af KHA, som netop mener der her mangler mere viden og mindre mudderkastning, må det være på sin plads med lidt fakta.

DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, er som det klart fremgår af navnet en brancheorganisation. Fra afsnittet "Det gode danske drikkevand og landbruget" i bestyrelsens beretning til DANVAs årsmøde 2015 kan man læse følgende:

"Offentliggørelsen af Grundvandsovervågningen 2013 tidligere på foråret har givet anledning til en heftig debat i pressen og en del kritik af DANVA fra landmænd med deres organisationer i ryggen.

Men lad mig slå fast. DANVA har ikke haft til hensigt at føre en skræmmekampagne eller hænge landbruget ud. Når jeg tager det op, er det fordi, det er lykkedes dele af landbruget at sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af grundvandsbeskyttelse hos de kommunale myndigheder og skabe splid dybt ind i DANVAs rækker.
- - -
Fakta er, at der findes sprøjtemidler i 25 % af vandindvindings-boringerne. Fakta er, at de nyeste data ikke éntydigt dokumenterer en positiv udvikling. Fakta er, at behandlingshyppigheden med sprøjtemidler er fordoblet over de seneste 10 år, og indkøbet af aktivstoffer i samme periode er steget med 40 %. Men fakta er også, at antallet af lukkede vandindvindingsboringer er faldet. Fakta er, at mange af de lukkede boringer ikke skyldes landbrugets brug af sprøjtemidler, men andre sektorer og herunder desværre også os selv – vandværkerne. Fakta er også, at flere af sprøjtemidlerne ikke indgår i analyseprogrammerne, hvorfor vi ikke kender udbredelsen. Fakta er også, at landbruget er ansvarlig for mere end 97 % af forbruget af sprøjtemidler i Danmark.

Og hvis DANVA ikke havde markeret sin holdning gennem de seneste 25 år, der har ført til omfattende kontrol af kemikalierne, ja så havde vi ikke set den lille bedring, vi kan skimte i horisonten." (danva.dk, søg på lukkede boringer, der iøvrigt koster 5 mill. kr hver i tab).

DN deler bekymringen for drikkevandet. Og når det gælder klimatilpasning og vandløb, mener vi at lavtliggende områder langs vandløbene (enge og moser) bør tænkes ind til planlagte oversvømmelser, så vandets afstrømning forsinkes. Det vil mindske oversvømmelser af boliger og byer længere nede ad vandløbet. Om vandløbsvedligeholdelsen er det også værd at nævne, at jo mere man dræner mosejord, desto mere falder den humusholdige jord sammen. På Åmosen har jordoverfladen sat sig 1-2 meter siden dræningen startede. "I Kongemosen har terrænoverfladen således sat sig med mere end 1,5 m siden dræningen og agerdyrkningen begyndte i 1960." (nst.dk). Man ser det fx. på fundamenterne til elmasterne, der stikker højt ud af jorden. Når humusjord brænder sammen udledes der CO2. Når humusjord opbygges, fx. ved vådgøring opsamles der CO2. Så vådgøring er også positivt for klimapåvirkningen, ligesom det reducerer udledningen af næringsstoffer.

Mere viden bør skabe mere forståelse. Det burde også føre til mere oplyste beslutninger. Land og vand skal vi alle passe på til gavn for os selv, miljøet og naturen..

Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk

Bragt i Nordvestnyt, Sektion 2 d. 29. januar 2016 - i forkortet og redigeret udgave, fx helt uden afsnittet om DANVA

Munkholmbroen

Kvier på strandengen ved Salvig på Orø