Brokkedygtigt landbrug - december 2019

Når det gælder Dansk Industri, er reaktionen på ændrede rammer helt anderledes. DI har vist sig at være mere klima- og miljøbevidst end hele blå blok i Folketinget, måske med lidt undtagelse af Konservative. DI´s egen plan for CO2 reduktion var allerede på 65% i eftersommeren, og de ser mange muligheder for at bidrage og udvikle løsninger, der også giver god forretning for branchen. Og man hører ikke et ord om kompensation fra den del af erhvervslivet.

Der må godt være lidt at kigge på - eller kigger de?

Hvorfor er det så, at hver gang rammerne ændres for landbruget, bare den mindste smule, kræver erhvervet kompensation. Fik mekanikerne kompensation, da der blev stillet nye krav til udluftning på værkstederne? Fik byggeriet kompensation, da der kom nye krav til arbejdsmiljø og affaldshåndtering? Nej. Her som i massevis af andre tilfælde, hvor rammerne bliver ændret, ender regningen hos virksomhederne og efterfølgende hos deres kunder.

Vores samfund og omverden ændrer sig. Vores holdninger ændrer sig. "Du må ikke gøre noget, der er til skade for andre". Det er den holdning, der fx har skabt rygeforbud. Det er også den holdning, der ligger bag ønsket om rent drikkevand - også i næste generation. Og det er samme holdning, der ligger bag kravet om flere efterafgrøder, for at mindske belastningen af vandmiljøet med næringsstoffer.

Det er i samfundets interesse, at rammerne for landbrugets drift og organisering sættes, så hensyn til natur, miljø, klima og livet på landet vægtes højere end hidtil. De 6-8 milliarder af skatteydernes penge, der via EU går til landbrugsstøtten, skal afspejle, at vi er midt i både en klimakrise og en biodiversitetskrise.
At fortsætte som hidtil er ikke en farbar vej. At fortsætte med brokkeri, er ej heller.

Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk

Bragt i Nordvestnyt 2.sektion medio december 2019.

Køer, hegn og vand