Turen går til landet - juni 2020

Ja, turen går til landet når sommerferien står for døren, hvis man ikke er til Island, Norge eller Tyskland. Og turen går måske også til skuffelser. Der er så dejligt ude på landet, skrev den gamle digter, og det var ikke engang løgn. Selv husker jeg selvbindere med tre heste foran, når der skulle høstes. Jeg husker også de tomme malkestalde om sommeren. Køerne var jo på græs. Jeg husker de våde enge, hvor viberne boltrede sig om foråret. Og jeg husker min onkel, med sin langskaftede økse og sved på panden. Han stævnede et af sine mange levende hegn ved vintertide.

Der er sket meget siden. For naturen, er der sket meget skidt. På senere års cykelferie langs majsmarker, nogen gange på begge sider, uden udsigt, uden anden lyd end vindens hvislen. Ikke et fuglefløjt, ikke en sommerfugl. Vores natur i det åbne land er blevet fattigere. Der er tomt ude på landet de fleste steder. Markerne er blevet kæmpestore og går helt ned til åerne. Mange hegn er blevet sløjfet. Husdyr ser man ret sjældent. Der er langt mellem lærker, stære, viber og harer. Og der er arter, der er helt forsvundet.

Der må godt være lidt at kigge på - eller kigger de?

De rammer og tilskudsregler, der har udviklet sig for landbruget, har lagt grunden for denne udvikling. Stordrift og specialisering har givet bedre økonomi, men intet godt for klima, natur eller dyrevelfærd. Vi er ved at få has på corona-krisen med stor energi, økonomi og vilje. Nu er der brug for noget lignende overfor klima- og biodiversitetskrisen. Det er påkrævet, at landbrugets rammevilkår afspejler vores virkelighed. Natur og klima må vægtes højere. Miljø og dyrevelfærd må også styrkes. Så her kommer en vision på tre ben:

Levende hegn, vand og køer kan gøre en stor forskel. 100 meter hegn, 100 meter eng og alle køer på græs vil give en stor forbedring. 100 m hegn betyder, at der højst må være 100 m mellem hegnene. 100 m eng betyder, at mindst 100 m langs åerne udlægges som eng. Alle køer på græs hver sommer, betyder flere køer til at græsse enge mm.

De levende hegn skal have en vis bredde og beplantes med lokale løvtræer som eg, tjørn, hassel, kirsebær, ask og el. Det vil skabe fødegrundlag og levesteder for insekter, fugle og smådyr. Hegnene skal stævnes hvert 7.-10. år og bruges til flis, som der er god efterspørgsel på. Hvis der plantes hegn i dobbelt bredde, kan der tillades op til 200 m mellem hegn. Med dobbelt bredde bliver det også muligt at "høste" flis uden at genere markdriften, da der kan arbejdes og køres inde i hegnet, og man kan tage en side ad gangen. Det vil være en særskilt markenhed til energiproduktion, men med hovedsigte på skabelse af levesteder.

Engene langs åerne kan, når terrænet tillader det, være våde om vinteren, og når der kommer rigtig store regnskyl. Klimaforandringerne tilsiger, at der kommer mere og kraftigere nedbør. Våde enge kan være med til at begrænse oversvømmelser af åerne de forkerte og uønskede steder. Engene skal helst afgræsses. Ellers høstes til foder eller biogas. De skal stå med varigt græs og være fri for gødning og sprøjtning. Dræn fra agrene omkring skal helst afbrydes i engene, for at lade drænvandet sive væk. På den måde vil færre næringsstoffer forurene åer og vandmiljø. Klimaet slipper for CO2, når dyrkningen af lavtliggende jorder ophører. Nedbrydningen stoppes og tilvækst af af sortjord øges.

Alle køer på græs. Ikke kun de økologiske. Det gør man i Sverige hver sommer. Og det har været lov dér i mere end 30 år. Det vil være en forbedring for både dyrevelfærd og biodiversitet. Alle køer på græs giver færre majsmarker og flere græsmarker, når køerne selv skal finde føden. Græsmarker har mere varieret flora, insektliv og gode levesteder for fx lærker, som vi har mistet mange af. Ialt tre millioner småfugle er forsvundet fra det åbne land i løbet af de sidste 40 år.

Levende hegn, vand og køer kan gøre en stor forskel. Naturen i det åbne land lider. Forarmningen skal rulles tilbage. En omlægning af landbrugsstøtten, med fokus på mere biodiversitet, kan få meget af naturen tilbage i det åbne land. Det åbne land er til for os alle. Mange vil gerne ud på landet, men der er tomt og kedeligt. Levende hegn, vand og køer vil gøre turen til landet meget mere spændende.

Udover hegn, vand og køer betyder størrelsen, som bekendt, også en del. I denne sammenhæng landbrugenes størrelse og ejerforhold. Efter det ellers højt besungne selveje blev opgivet - mest fordi det var en økonomisk hæmsko - er der sket store forandringer. Selvejet var en protest mod herremandsejet, der i tidligere tider dominerede landet. Efter opgivelsen af selveje-begrænsningerne er nye “herremænd” begyndt at dominere landbruget. Ejerskab af håndfulde af gårde er idag ikke ualmindeligt. Fjernejerskab, hvor den egentlige ejer enten bor langt væk, eller er et ansigtsløst selskab eller fond, er også nyt.

Når der ikke er en lokal forankring af landmanden og dennes familie, svinder den lokale interesse og forståelse. Naboer bliver et juridisk forhold. Ikke nogen man drikker kaffe med, møder i Brugsen eller til badminton. De fastboende naboer bliver på deres side frustrerede over ikke at kunne føre en løbende dialog med den nye slags landmænd. Det lægger gift for det ellers gode liv ude på landet.

Og så nogle synspunkter om rammerne for erhvervslivet. De bliver løbende tilpasset ny viden, risici, miljøkrav og politiske holdninger. I langt de fleste tilfælde sker disse rammeændringer uden kompensation til virksomhederne. Omkostningerne ender på deres salgspriser og dermed hos forbrugerne i ind- og udland. Når det drejer sig om landbrugserhvervet, gælder der - af noget uforklarlige grunde - en anden logik. Forureneren betaler fx ikke selv for skaderne. Enten må samfundet leve med det, eller også skal landbruget kompenseres. Den logik er ikke holdbar, når det gælder oprydningen efter den påførte forvarmning af naturen. Her må landbruget i større grad tilpasse sig de ændrede rammer, der er nødvendige for at bekæmpe klima- og biodiversitetskriserne. De 6-8 mia. årlige skattekroner, der via EU ydes i støtte til landbruget, bør i overvejende grad gå til permanente forbedringer af klima, miljø og natur i det åbne land.

Så jo, der er stadig dejligt ude på landet. Men efterhånden ret få steder. Det er på høje tid at få fokus på klima- og biodiversitetskriserne i landbrugspolitikken, så også turen til landet bliver mere attraktiv fremover. Og hvem ved, måske også give flere lyst til at bo derude - især hvis de var sikret mod at få en stor svinefarm som nabo. Men det kan kommunerne ikke love, som det står i øjeblikket.

Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk

Bragt i Politiken d. 6. juli 2020 med overskriften "Der er så kedeligt ude på landet" og en lidt ændret indledning, da rejse-restriktionerne var blevet lempet siden d. 12/6.

Køer, hegn og vand