Bekæmp bjørneklo
Kæmpe-bjørneklo breder sig i den danske natur og bør derfor bekæmpes. Andre invasive arter er fx sildig gyldenris, japansk pileurt, rynket rose og havtorn. De bekæmpes på forskellige måder og det er oftest en proces, der strækker sig over flere år.Skulle vi danne en ”Bjørnebande”, der har som sin opgave at bekæmpe disse planter? Find ud af, om vi kan danne et hold, der fjerner planterne.
Gå gerne sammen med kommunen og/eller nogle grundejerforeninger, så I får hjælp til redskaber og bortskaffelse af gren- og bladaffald.
Find gerne to til tre af de værste områder – eller hvor det giver mest mening for naturen – og som I brænder for. Vær dog opmærksom på, at det bliver fortløbende arbejde i et par år hvert sted I vælger.
Tal med Frednings- og naturplejegruppen om idéen.