Maglesø og Grøntved sø

En af de sande naturperler vi har i Holbæk kommune er Maglesø og lillesøstersøen Grøntved Sø. De ligger omkranset af skove og fredede overdrevsbakker i det geologer kalder for Brorfelde-massivet. I folkemunde de Sjællandske Alper.

Maglesø er en af Sjællands reneste søer, idet der ikke gødes eller sprøjtes på de tilstødende arealer. Der er heller ikke  gennemstrømning i søen. Maglesøs udløb er starten på Ågerup Bæk, der har udløb i Tempelkrogen, den sydligste ende af Isefjorden.

Dexterkvæg har i en årrække afgræsset store dele af bakkerne og engen
Overdrevsbakkerne og engen mod vest afgræsses af kvæg, og der ryddes for selvgroede buske og træer fra tid til anden. Græsningstrykket er desværre for ringe på bakkerne nærmest Traktørstedet. Der skal flere dyr til, for at holde bakkerne fri for uønsket vækst.

Den tidligere ejer har gjort meget for at styrke offentlighedens adgang. Der er anlagt og ryddet stier, flyttet hegn, lagt flis og grus på stier og anlagt en svellebro langs søens vestbred. Den går over den vådeste del af engen. Det giver mulighed for en af de mest populære udflugter i området: Maglesø rundt og en frokost på Traktørstedet bagefter.    Det ligger ovenfor søen mod nord. Naturfredningsforeningen i Holbæk har et par gange arrangeret "Giv naturen en hånd" ved Maglesø og Grøntved Sø. Der ryddede vi stier og lavede kig til søen sammen med ejeren.

Der er tre oplagte forbedringsmuligheder, som vi bør arbejde for:

1) Oprensning af Grøntved Sø
Søen blev af en tidligere ejer opdæmmet, for at gøre den større med plads til flere ænder. Mange fodrede ænder gav stor forurening. Det ophørte da den tidligere ejer, Finn Helmer, overtog stedet. Vandkvaliteten er dog stadig ringe og kan forbedres ved oprensning og måske en midlertidig tømning. Maglesø er i modsætning hertil en af de reneste på Sjælland med stor sigtbarhed og badevandskvalitet.

2) Offentlig sti hele vejen rundt om Grøntved Sø
Finn Helmer sænkede vandstanden, mest for at få den nordlige bred med i matriklen, som den havde været tidligere, men efter et længere slagsmål blev koten fastlagt, så han kun delvist er bredejer på nordsiden. Der bør arbejdes på at tage sagen op igen, så der kan anlægges sti på nordsiden. Det vil være den bedste løsning med en sænkning af koten, idet skovvejen/stien på sydsiden til tider delvist oversvømmes. Alternativt kunne stien langs nordbredden anlægges som pælesti.

3) Offentlig adgang fra Tjørnedevej
En offentlig sti fra Tjørnedevej fx langs hegnet ned til hjørnet af engen ville give en ny adgangsvej til søen og flere vandremuligheder. Det vil også knytte Maglesø og Brorfelde-områderne mere sammen. Mulighed for parkering på Tjørnedevej bør i givet fald forbedres.
De anlagte stier omkring engen og op over Helmerhøj (96 m) er tinglyst som offentlige stier. Det er væsentligt at de holdes ryddede og brugbare. Den tidligere ejer slog stierne et par gange om året. Men brændenælder vokser hurtigt op igen, især langs hegnet til den dyrkede og formodentligt velgødede mark op mod Tjørnedevej.