Godt græs-år. Januar 2013.

Godt Græsår!
Bragt i Nordvestnyt d. 4/1-13

Flere dyr på græs er godt på mange måder. Det giver oplevelser, bidrager til et bedre klima og vandmiljø, giver et rigere fugle- og dyreliv, kan hjælpe mod monsterregn og giver dyrene på græs et bedre liv - og måske flere arbejdspladser på landet.

De fleste synes vel, det er en større naturoplevelse, at se en eng med græssende kvæg, end en ubrudt grøn ørken af raps eller hvede. Jeg plejer at sige, at havudsigt er fint, fjordudsigt er bedre, for der er der også noget på den anden side vandet at kigge på, men allerbedst er udsigt til en fjord med græssende kvæg i forgrunden. Det er en attraktion for fastboende som gæster.

Græs og klima hænger sammen. Jo flere udrænede græsgange vi har, desto mindre CO2 udledes der til atmosfæren. Regeringen kommer snart med en klimaplan med et katalog af virkemidler. Udtagning af lavbundsjorde er et af disse. Og udover transporten er det især landbruget, der nu skal til at bidrage mere til et bedre klima.

De øvre jordlag kan være en væsentlig kilde til de tre drivhusgasser kuldioxid, lattergas og metan - især når det drejer sig om tørvejorde. Når tørvejorde drænes og gødes nedbryder bakterier det organiske tørvemateriale og drivhusgasserne udledes til atmosfæren. Tørv nydannes derimod, når plantemateriale ikke nedbrydes helt på grund af iltfrie forhold som følge af, at jorden er næsten permanent gennemvædet. Ved vådgøring standses uddampningen og tørvedannelsen fremmes, hvilket binder og oplagrer kulstof fra luftens CO2.

Vandmiljøet i vandløb og søer vil også have gavn af flere udrænede lavbundsjorder omkring sig. De virker rensende på kvælstof- og fosforudsivningen fra de gødede marker, så en mindre mængde ender med at skade vandmiljøet.

Flere græsgange giver også et rigere liv af fugle, insekter og dyr - større biodiversitet. Det har de fleste der færdes i naturen selv erfaret, jægere som andre naturelskere. Statistikken over tilbagegangen af agerlandets fugle og dyr taler også deres tydelige sprog: Det er småt med viber, lærker, sommerfugle, agerhøns og harer som tidligere var almindelige at træffe på.

En af måderne at mindske skadelige oversvømmelser ved monsterregn, er at lade vandet få mere plads i landskabet. Genskabe tidligere tiders slyngede vandløb og acceptere lejlighedsvise oversvømmelser på lavbundsarealer. Hvis vi fx vil mindske problemerne i Svinninge, kan en løsning være, at lade vandet oversvømme nogle lavtliggende områder længere oppe ad åen. Det vil i givet fald være græsgange og enge, der kan tåle periodevise oversvømmelser, hvor græssende dyr kan søge højereliggende områder om nødvendigt.

Mange af vores husdyr kommer aldrig på græs. Der er ihertfald langt imellem dem mange steder. Og ofte er det mere almindeligt at se heste end køer på markerne. Men heste er jo også blevet en slags kæledyr, der skal have det godt. Vi er mange, der synes det er synd for de dyr, der lever hele deres liv på stald. Det er hverken naturligt eller etisk forsvarligt. Hvis vi vil bedre dyrevelfærd skal flere dyr have udearealer. Derfor vælger vi økologiske mælkeprodukter, kød og æg. De økologiske dyr har bedre dyrevelfærd og skal have udeområder. Prøv at se de økologiske køer komme på græs i foråret. Det er en fest.

Endelig kan flere dyr på græs give flere jobs. Pasning af løsgående kreaturer og hegn såvel som vinterpasning kan meget vel tænkes at give mere arbejde end planteavl gør. På Læsø skal 2.500 dyr afgræsse de truede strandenge og skabe jobs, og måske give grundlag for et slagteri derovre.

Men det er ikke uden omkostninger at få flere dyr på græs. Det er heller ikke uden omkostninger at støtte landbruget idag. 6-7 miliarder kroner årligt. Det der skal til, er mere fokus på de samlede positive effekter af at omlægge de lavtliggende jorder fra majsmarker til græsmarker og våde enge. At målrette støtten mod den effekt vi som samfund ønsker, når det gælder oplevelser, klima, vandmiljø, biodiversitet, monsterregn, dyrevelfærd og jobs i landbruget. Godt græsår !

Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk
Januar 2013

Kilder: fra nettet, bl.a. videnskab.dk

Græsland. Bakkerne ved Maglesø