Holbæk, den grønne og blå by i egnen med den gode mad.


Som den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening ser vi gerne, at Holbæk udvikler sig som en grøn by ved den blå fjord, der ligger i en egn hvor der dyrkes, produceres og laves god mad.

Kommunen skal præges af bæredygtig udvikling på land og i by i samspil med kultur og natur. Det vil sikre en god fremtid for os alle, dem der kommer efter os, og dem der kunne vælge at bo her.
For at opnå dette er der især fire områder, der skal bringes i fokus og sætte Holbæk på landkortet:

Klimaindsatsen og de tilhørende energibesparelser
Naturoplevelser for hoved og krop
Bosætning, der er attraktiv
Landbrug i udvikling .


Klimaindsatsen
Klimaindsatsen skal ikke betragtes som en udgift. Det er en investering, der kan betale sig. Omstillingen til et fossilfrit samfund – uden olie, kul og naturgas – er den anden side af samme sag. Vedvarende energi sparer CO2 og nedbringer brugen af olie, kul og naturgas. Det er der både økonomi og bæredygtighed i.
Kommunen og større aktører som fx Seas/Nve og Sparekassen Sjælland bør etablere økonomisk og teknisk bistand til energibesparelser i offentlige og private bygninger. Man kunne tænke sig en pengetank, der kan låne ud til energirenoveringer, der har en tilbagebetalingstid på under 10 år, og en enhed der har den tekniske ekspertise til at rådgive, udvikle og vurdere projekter.
Målet er at spare penge, forbedre miljøet og skabe lokale arbejdspladser. Borgerne skal kunne deltage som investorer ved køb af folkeaktier eller virksomhedsobligati­oner. Lokale firmaer med kompetencer omkring energi og bæredygtigt byggeri skal inddrages. Samarbejdet skal også styrke kontakten til uddannelse og forskning på området samt til fonde og puljer der kan søges.
Som konkrete projekter kan peges på fjordvarme til kommunens administrations­bygning og Sparekassens hovedsæde. Fjordvarme – i Sverige kendt som søvarme – er opbygget som et jordvarmeanlæg, men jordslangerne lægges på eller i fjord­bunden. Til anlæggene bruges strøm, der kan produceres af solceller, vindmøller eller biogas. Andre kommunale eller private bygninger med jord nok omkring, som fx Seminariet, bør have jordvarmeanlæg. Samtidig bør isolering, tætning, ventilation og glasarealer forbedres eller renoveres.
Naturoplevelser
Naturoplevelser for hoved og krop skal der være flere af. Vi har allerede enestående natur omkring Maglesø og Brorfelde, Åmosen/Jyderup/Skarresø, Fjorden og Tuse Næs. Det skal gøres nemmere at opleve naturen. Der skal være flere sammenhængende vandre- og cykelruter til glæde for os selv og som udflugts- og feriemål for besøgende fra ind- og udland.


Naturoplevelser er spændende, lærerige og kan være overraskende. Man får udvidet sin horisont, begynder at fatte sammenhænge og får en god mulighed for at slappe af og tænke på alverdens andre ting. Kort fortalt er det sundt for hoved og sind, ligesom cykling, gang eller løb er godt for kroppen.
Ved hver kro, station, attraktion mm. skal der være mulighed for en naturtur. En rundtur eller flere, der kan gøres på alt fra en halv til flere timer. Så man kan strække benene efter frokosten, eller trænge til kaffe og kage efter den sidste bakke. Offentlig parkering bør etableres som supplement til den eksisterende.
Naturture skal også være til rådighed i alle byer og landsbyer. Der skal være en sikker sti til luftning af hunden eller til en gå- cykel- eller løbetur. Det er vigtigt for sundheden, at alle får mulighed for de daglige 45 minutters fysiske aktivitet, så det har også et sundheds- og forebyggelsesaspekt. Der er ikke så dejligt ude på landet, hvis der kun er bilveje at gå på og langt til skov, som er de mest besøgte naturmål. De gamle Holbæk og Svinninge kommuner hører stadig til de mest skovfattige områder i Danmark, og ved fx Søstrup, Kundby og Gislinge er der meget langt til nærmeste skov. Skovrejsning bør prioriteres i disse områder og helst med skove over 5 ha, så der er offentlig adgang.
Alle muligheder for naturoplevelser og overnatningsmuligheder skal beskrives, publiceres og skiltes til glæde for os selv og turisterne. Og selvfølgelig også som en app til din smartphone.


Bosætning, der er attraktiv
Bosætning, der er attraktiv skal sikre at der også en nogen der vil bo her i næste generation. Det gamle ejendomsmæglermantra: beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed, som de tre vigtigste attraktioner ved en bolig gælder også her. Hvor langt er der til arbejdet (ofte i hovedstadsområdet), hvor tæt er man på institutioner og indkøbsmuligheder, og hvor tæt er man på natur og vand.
Holbæk har efter sigende den billigste havudsigt på Sjælland kun 60 km fra København. Og fjordudsigt, hvor der også sker noget på den anden side, er endda blandt kendere at foretrække til åben havudsigt.
Konkret kan der formentlig nu byudvikles fra Allerup mod Tuse. Med lempelserne i planlovgivningen bør der søges udviklet et attraktivt område mellem Omfartsvejen og Odsherredbanen. Her er mulighed for fjordudsigt og nærhed til station, hvis der anlægges en station hvor Odsherredbanen og Nordvestbanen løber sammen bag Stenhus. Som bebyg­gelses­form bør der satses på boligfællesskaber, der idag er meget efterspurgte, bygget som bæredygtigt og energineutralt byggeri. Overgang fra land- til byzone bør ske varsomt efter aktuelt behov, så det ikke binder fremtidige politikeres råderum.
Vi skal værne om Holbæks kvaliteter med masser af natur, bredde i botilbud og faciliteter og udbygge disse med mere bæredygtig byudvikling. Fx bør yderligere bebyggelse ved Industrihavnen være bæredygtig og åbne sig mere mod fjorden og offentligheden, bl.a. ved at have gårdhaver i terræn med fjordkig og rigtige parkeringskældre.
Bedre cykelstier til stationerne og generelt forbedret offentlig trafik gør også bosætningen mere attraktiv. Holbæk kommune har en hel del jernbane og stationer. Kapaciteten på banerne bør udnyttes til mere lokal trafik fra Store Merløse til Svinninge og fra Tølløse til Jyderup. Bedre forbindelser giver flere muligheder for bosætning i alle stationsnære byer og landsbyer og bidrager til mere bæredygtig trafik.


Landbrug i udvikling
Landbrug i udvikling frem for afvikling skal sikres. Lokal produktion af kvalitetsprodukter skal fremmes både indenfor animalsk produktion og gartneri og jordbrug. Udviklingen skal ske i en positiv ånd overfor landbrugets driftsformer og i samarbejde med progressive landmænd.
Kommune, landbrug og energiselskaber bør i samarbejde komme i front med udvikling af biogas fra gylle, grønt fra vejkanter, parker og naturarealer, overskudstang fra fjorden og andet egnet affald. Sammen står man også stærkere overfor fonde og puljer, ligesom det vil være nemmere at interessere DTU for et samarbejde. Gyllen bør rørlægges, så det kan pumpes frem til det nærmeste biogasanlæg. Et rørsystem findes allerede på Tuse Næs. Rør eliminerer lugtgener og er mere bæredygtigt end lastbiltrafik.
Ingen rå gylle bør mere spredes ud på markerne. Lugtgenerne er for store for alle og direkte frastødende for alle besøgende og potentielle tilflyttere. Desuden er den vindbårne ammoniakforurening ikke blot et stort problem for søer, fjorde og alle næringsfattige naturtyper. Den udgør også et betydeligt sundhedsproblem, viser nye undersøgelser.
Biogas kan enten bruges til opvarmning eller til at producere strøm når vindmøllerne står stille.
Mere afgræsning og høslet bør fremmes på de lavtliggende jorder. De ugødede enge, der ville erstatte kornmarker, vil give meget mere natur og beskytte vandløbene mod udsivning af kvælstof. At spise naturkød fra fritgående kreaturer, der samtidig er med til at skabe bedre miljø og mere natur, bør gøres til en folkesag. Kroer, restauranter og offentlige køkkener bør gå foran. Madkulturen skal have et løft.
Udvikling af landbruget mod mere økologisk bæredygtighed og fokus på produktion og forarbejdning af lokale produkter skal også ses som et beskæftigelsestiltag. Der er flere arbejdspladser i gulerødder og økologiske pølser end i rapsdyrkning. Det er heller ikke alle, der skal have en universitetsuddannelse. Og hvorfor skal de 70 gram god skinke til pizzaen – der koster over 250 kr/kg - komme fra Italien?
Om fem år skulle vi gerne kunne ranke ryggen og sige: Vi kommer fra Holbæk, den grønne og blå by i egnen med den gode mad. Det kan vi, hvis vi finder sammen om en bæredygtig fremtid for både by, land og natur i vores kommune.


Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk
Juni 2011