Irgrønne vindmøller. Maj 2010

Irgrønne vindmøller.

 2. maj 2010
Vi var en del, der fik aftenkaffen galt i halsen, da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen tonede frem som nyomvendt grøn på Venstres landsmøde. Det lød for utroligt til at være sandt. Venstre gik nu pludselig ind for vedvarende energi og hensyn til klimaet. Regeringsperioden startede ellers med at skrinlægge flere havvindmølleparker og sætte Lomborgs skepsis på finansloven. Der var ingen udbygning af vindenergien de første 6-7 år af regeringsperioden.

Omvendelsen kom kun et godt års tid før det famøse klimatopmøde i København. Nu skulle alle kommuner i gang med at udpege områder til vindmøller, ikke bare som vi kender dem, men endnu større og højere møller end hidtil. Faktisk havvindmøller på land. Hvis kommunerne ikke makkede ret, blev de truet med udsigt til et landsplandirektiv fra staten, der så ville udpege områderne. Samtidig fik de hårdkogte klimaskeptikere i DF og deres værdifæller i Venstre vedtaget erstatningsregler for naboer til nye vindmøller.

Langt de fleste mennesker med grønne holdninger ønsker forbedringer for natur, klima, miljø og går ind for vedvarende energi som en væsentlig del af den økologiske balance og et bæredygtigt liv på jorden. Enkelt sagt holder grønne mennesker af vindmøller. Men de samme mennesker bliver splittede, når vindmøllerne presses ud i naturområderne.

Det er her, regeringens politik må kaldes irgrøn. Det er en anløben grøn. Ikke en ærlig grøn politik, når skove skal fældes og naturområder forringes. Regeringen pisser på de grønne: ”Var det ikke det I kritiserede os for så længe. Og når vi nu sætter vindmøller op, så brokker i jer alligevel”.

På den inddæmmede Lammefjord nordvest for Holbæk vil man opstille fem 127 m høje møller i et beskyttelsesområde, der i sin tid af amtsbiologer blev udpeget som biologisk kerneområde, og indenfor skovbyggelinjen. I Østerild Plantage i Thy vil man fælde 12 km2 statsejet fredskov for at opstille 250 m høje test-havmøller.

Begge steder forringes naturen. Og begge steder skal naturen ikke have erstatning. Fredskoven, der fældes skal ikke genplantes i halvanden til dobbelt omfang, som det ellers kræves af private og kommuner. Og genplantningen vil medregne alle de skovrejsninger, der foretages af private i de kommende år. Ingen af disse bliver statsskove med fri adgang, og mange bliver småskove uden offentlig adgang. Og det er vel at mærke skove, der alligevel ville blive plantet. Det må siges at være en ny form for kreativ bogføring fra Venstres side, denne gang en miljøministers.

Begge steder er der udført en lemfældig, grænsende til svigagtig, miljøvurdering af projekterne. Konsekvenser for fugle og dyreliv er forbigået og fortiet. På Lammefjorden bliver en skov og et rekreativt område desuden støjplaget. I Østerild ødelægges naturoplevelsen i 50 kilometers omkreds. Det berører Vejlerne, et af de mest spændende vådområder med tusindvis af fugle, og vores første nationale naturpark i Thy. Nattemørket og den vilde natur går tabt.

Vindmøller skal placeres på landbrugsjord. Den kan fortsat dyrkes under møllerne, og naturmæssigt er det meste landbrugsjord goldt og uden værdi. Desuden bør møller kunne opstilles tæt på veje og baner, hvor der i forvejen er støjende og mindre smukt. For at der ikke går kassetænkning i erstatningen, skal der også udbetales en gennemsnitserstatning, hvis møllerne generer naturen. Erstatning betales i alle tilfælde af mølleejerne, der ikke skal have økonomisk fordel af at genere naturen i stedet for landbruget. Pengene skal gå til kompenserende lokale naturprojekter.

For testcenteret er der peget på alternativer på landbrugsjord i Vest- og Sydvestjylland. De må kunne dække behovet uden de natur- og oplevelsesmæssige ødelæggelser, placeringen i en ryddet Østerild Plantage vil have. Endelig kan man undre sig over, at et testcenter for havvindmøller ikke placeres på vandet. Hvad med Ringkøbing Fjord udfor Vestas gamle hovedsæde?

De ærlige grønne, inklusive vindmølleindustrien, må træde i karakter og stoppe de irgrønne planer. Østerild er en tabersag for naturen og industrien.

Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk