Landbruget i agurketiden. Juli 2010

Landbruget i agurketiden,

Venstrebladet 13. juli 2010
Når man læser indlæg om landbruget, som der har været et par stykker af her i Venstrebladet i den seneste tid, vil man gerne informeres om, hvad der gøres ved diverse problemer i industrilandbruget og dets omgivelser. Hvad gør man fx. for at modvirke den stigende anvendelsen af medicin i svineproduktionen? Hvad gør man for at sprøjte mindre, som man har lovet, men hvor realiteten er, at der sprøjtes mere? Hvad gør man for dyrevelfærden? At mange smågrise dør, fordi soen får flere grise end den har patter til? at flere malkekøer dør i utide? Når den slags problemer udvikler sig i ugunstig retning, er det ikke godt nok at undskylde sig med, at det står endnu værre til i andre lande, hvilket iøvrigt er en tvivlsom påstand.

Hvorfor hører vi ikke om udviklingen mod mere økologisk drift, som er mere skånsom overfor husdyrene og naturen. Har bedre dyrevelfærd og mindre forurening af grundvandet. Om, hvor mange ejendomme, der laver biotopplaner for at forbedre leveilkårene for det naturlige plante- og dyreliv i landbrugsarealerne? Det er værd at vide, hvor mange kilometer billediger, levende hegn, opstrimling af brakarealer mm. der etableres. Med den rette biotoppleje kan der udsættes flere fasaner og agerhøns, hvoraf en del overlever jagtsæsonen og kan finde føde fx. i billedigerne, også kaldet insektvolde, gerne omkranset af barjordsstriber, hvor fuglene kan få sol og støvbade. Her går jagt- og naturinteresser hånd i hånd. Bedre levemuligheder giver større jagtudbytte og øget mangfoldighed i naturen og dermed mulighed for flere oplevelser end de efterhånden meget vidtstragte 'grønne ørkener' giver. Tænk, lærken lever i stor udstrækning af at finde insekter mm. i sprøjtesporene med den lavere vegitation og lidt ukrudt. Den ene procent ukrudt, der er tilbage i landbrugsarealerne i forhold til for 60 år siden. Sommerfugle viser, hvor der er en alsidig natur. Dem ser man sjældent i industribrugenes raps- eller hvedemarker.

Der er tendens til at landbruget føler sig misforstået. Måske skyldes det for megen rygklappen af hinanden og for lidt selvkritik. Som forbruger og borger føler man ikke at landbruget informerer troværdigt om problemer og uhensigtsmæssig udvikling. Hvor meget gylle bliver der fx. kørt ud af landet sammen med de svin der køres til slagtning i udlandet? Landbruget har en vigtig rolle, især i udkantsområderne, men man må komme ind i kampen og tage samfundets og forbrugernes bekymringer alvorligt. Mindre selvfedme, mere samfundssind og mere reel kommunikation vil øge landbrugets agtelse.

Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk