Landbrugsstøtte, nu også anbefalet af Jacob Jensen, September 2010

Landbrugsstøtte, nu også anbefalet af Jacob Jensen,

Venstrebladet 30. september 2010

Det er beskæmmende, når en ellers fornuftig folketingsmand som Jacob Jensen (V) lader sig spænde for landbrugets propagandavogn, eller er det gyllevogn? Der spredes i hvert fald ikke synderligt positive informationer i læserbrevet »Lige så gode muligheder som naboen« i Venstrebladet den 27. september.

Vi kan ikke være uenige om at landbruget har stor betydning for Danmark, men det er både for det gode og det mindre gode. Det er godt, der er nogle beskæftigede og at der tjenes valuta. Det er skidt, det medfører så stor forurening af vandløb, fjorde og grundvand, og at de fleste industridyr har et kummerligt liv. At påstå, at naturen har det godt rimer dårligt med den voldsomme nedgang i antallet af harer, agerhøns, viber og lærker mm. der tidligere levede i agerlandet. Når vi glædes over den nye Løvenborg Engsø, det store vådgøringsprojekt ved Tuse Å, der har tiltrukket tusindvis af fugle, skal vi ikke glemme, at det er betalt af skatteyderne, og at hovedsigtet er at begrænse kvælstof- og fosforudledningen til Holbæk Fjord / Isefjorden. Det er, hvad jeg kalder et gylleoprensningsprojekt. Vi andre betaler ellers selv for at få renset vores spildevand over vandafledningsafgiften.

I stedet for at plædere for at overliggeren skal sænkes, skulle landbrugets lobby- arbejde for at tilpasse landbruget til fremtiden. Vi var tidligere et forgangsland på miljøområdet. Nu vil landbruget hellere argumentere for at sammenligne sig med alle EU-landene og ikke blot Tyskland, Holland og Sverige, som vi ellers deler klima og kultur med i større udstrækning end med Bulgarien, Portugal og Slovenien. Det, der reelt argumenteres for, er at strække tiden for implementeringen af de miljøtiltag, som EU mener er nødvendige, for at sikre os et godt miljø. Især når det gælder vandmiljøet.

Fremtiden for landbruget burde omfatte mere støtte til græsning og høslet på de lavtliggende jorder i stedet for støtte til intensiv markdrift. De enge, der ville erstatte kornmarker, vil give meget mere natur og beskytte vandløbene mod udsivning af kvælstof fra de dyrkede marker. At spise kød fra fritgående kreaturer, der samtidig er med til at skabe bedre miljø og mere natur, burde ligge lige til højrebenet at markedsføre til forbrugerne. Vi vil gerne have gode historier om det, vi putter i munden - eller det er i hvert fald en sejlivet udvikling der er i gang - fx. er salget af økologiske varer ikke faldet under finanskrisen.

Der er store problemer med landbrugets kommunikation. Som forbruger og borger føler man ikke at landbruget informerer troværdigt om problemer og uhensigtsmæssig udvikling. Hvad gør man fx. for at modvirke den stigende anvendelse af medicin i svineproduktionen? Hvad gør man for at sprøjte mindre, som man har lovet, men hvor realiteten er, at der sprøjtes mere? Hvad gør man for bedre dyrevelfærd? Hvor er de positive historier fra landbruget?

At landbrugets lobby danser efter de store producenters fløjte, dem, der også får den store EU-støtte, er forventelig. At ellers fornuftige venstremænd også gør det er ikke en naturlov.

Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk