Naturprocenten, kære landbrug


Industrilandbrugets væbnere mener, at der skal kunne gødes kraftigere. Som så ofte er det sammenligning med andre landes regler, der skal bære argumentet: Når de må i Tyskland, er det ikke rimeligt, vi ikke må i Danmark.

Man overser, at forholdene ikke er ens i de to lande. Tyskland har fx ca. 30% skov. Mere end det dobbelte af vores skovareal. De har også store engarealer langs vandløbene. Vi får ni meter bræmmer langs vores. Danmark dyrkes meget mere intensivt og andelen af skov og anden natur er meget lav sammenlignet med langt de fleste lande. Den lave naturprocent gør, at vi må være mere forsigtige. Vores vandmiljø påvirkes således meget kraftigere af landbruget, end det sker i Tyskland. Og hele Danmark, udenfor de allerstørste byer, har desuden nedfald af luftbåren gødning. Se blot de algegrønne vejskilte og mosgrønne tage.

Husk også sommerens iltsvind i fjorde og indre farvande. Iltsvind, der i stor grad opstår, fordi for meget gødning siver ud i vandløbene og videre til fjord og hav. Alger fodres af gødningen, gør vandet uklart så solen ikke når vandplanterne, der nedsætter iltproduktionen og til sidst går ud. Algerne producerer noget ilt i deres korte levetid, men når de dør i massevis og rådner, skaber det for alvor iltsvind.

Vandplaner, bræmmer mm. har indtil videre ikke løst problemet. At ville gøde mere i den situation virker hovedløst. Det er i hvert fald ikke i naturens og miljøets interesse.

Når det gælder sammenligning med andre lande, hører vi sjældent de gode historier. Alle svenske køer skal fx på græs hver sommer. Ikke kun de økologiske. Hvis vi i Danmark gjorde det samme, ville det give naturen et løft. Græsmarker og afgræsning giver langt mere liv end majs og hvede.

Vores lave naturprocent og det haltende vandmiljø gør, at øget gødningsbelastning ikke bør komme på tale.

Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk

Bragt i Nordvestnyt ultimo september 2014