Smukke hegn til fredede områder


Er det en sag, det er værd at gøre opmærksom på eller ej? Det mener Mogens Bender ikke (24/11). Men det beror måske på en misforståelse. Hegnene, vi opfordrer kommunen til at gøre noget ved, er ikke hegn til private grunde. De står ikke i skel, men på de fredede arealer. Derfor er det ikke op til de nye naboer til hegnene, at beskære dem efter forgodtbefindende.
Vi har derfor opfordret kommunen til at få en aftale med grundejerne på den anden side af hegnet om plejen af hegnet. Det vil være i alles interesse, mest for naboerne, men også for dem der kommer på den fredede Fælled eller langs Wegnersmindefredningen. At der dér er en landskabsmæssigt smuk afslutning mod naboerne.

Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk

Bragt i Nordvestnyt d. 28/11-2016