Vand i naturen. Januar 2016

Vand i naturen

Vand skaber liv. Liv er opstået i vandet, hvis man ikke tror på noget andet. Hvis der er vand på Mars, kan man sikkert også finde spor af liv dér. Hvis der er vand i naturen, er der også liv. Mere liv end uden vand.

Bække, åer, moser, våde enge og søer er vores vandmiljø til lands. Meget få vandløb er bevaret i naturtilstand, ur-vandløb om man vil, ligesom meget lidt skov er urskov, skov der altid har passet sig selv. Gennem tiderne er der blevet reguleret, drænet og inddæmmet, så store dele af det naturlige vandmiljø er forsvundet. Det gav staten i mange år støtte til for at øge landbrugsproduktionen og beskæftigelsen. Det var faktisk et krav, at meget arbejde skulle unføres med håndkraft, for at skabe arbejde til så mange som muligt.

I takt med landbrugets dalende økonomiske betydning kom der mere fokus på naturværdier. Der blev igangsat naturgenopretning mange steder. Historien om Skjern Å, vores hidtil største, er et godt (dårligt) eksempel:

"I 1960-erne blev 4.000 ha enge og moseområder med støtte fra staten omdannet til agerjord. Skjern Å blev rettet ud og inddiget på strækningen fra Borris til Ringkøbing. Udretningen og opdyrkningen fik alvorlige konsekvenser for dyrelivet og vandkvaliteten. Fra 1999 til slutningen af 2003 er ca. halvdelen af det gamle naturområde nu atter blevet genskabt. Den slyngede å og de våde enge er vendt tilbage på den nederste del af Skjern Å. Det har resulteret i et enestående naturområde af international betydning." (Naturstyrelsen.dk)

I 2003 havde man brugt 300 mill. kroner på at genskabe 26 km af Skjern Å hvor man tidligere havde rettet den ud og inddæmmet den til en 19 km lige kanal. Skjern Enge er blevet en natur-attraktion med stier, håndtrækfærger og fugletårne, et eldorado for dyreliv og naturelskere.

I 2006 besluttede VKO partierne det, der blev kendt som Connie Hedegaards Miljømilliard. Alene omkring Holbæk fik vi glæde af tre større vådgøringsprojekter: Løvenborg Enge, Tuse-Mårsø Enge og Tempelkrogen Syd. De to første projekter er afsluttet, dog er den lovede stiforbindelse til Fjordstien endnu ikke anlagt fra Tuse. Den særlige vand og naturindsats, som aftalen formelt hedder, omhandlede næsten 50 projekter i 11 vandoplande. Målet var at skabe natur og reduktion af udledning af næringsstoffer til vandmiljøet.

Vi burde forvente at regeringen snart vil komme med en ny miljømilliard eller to, så der fortsat kan gøres en målrettet indsats for at leve op til EUs vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne. Det må være den form for målrettet indsats, der bl.a. skal erstatte den generelle indsats med bredere beskyttelsesbræmmer langs vandløb og søer, som regeringen har skrottet.

Når man allerede nu giver landbruget lov til at holde flere dyr og sprede mere gylle og gødning, er der stor risiko for at vi igen får mere forurening med næringsstoffer i vandmiljøet. Og det sker længe inden vi har opfyldt EU-målene om god økologisk kvalitet.
Især de små vandløb er kritiske for fiskeyngel. Ørreder findes i stort set alle vandløb med god vandkvalitet og fysisk variation, og netop det, at der er ørredyngel, viser at vandløbet er i god stand. Æglægningen foregår langt oppe i de små bække, der derfor er særlig sårbare.

I miljøpolitiken blev det tidligt besluttet at forureneren skal betale for oprydning. Det har betydet at stort set alle idag betaler vandafledningsafgift, der langt overgår prisen på vandet. Alle industrier, autoværksteder mm. har også måttet betale for miljøtiltag. Den eneste branche, der er undtaget fra at skulle rydde op, er landbruget. Ud over den skævhed, er der skatteyderbetalt oprensning af vandløbene, som generelt er til ugunst for naturen og til stor gunst for landbruget, der ved dræning kan øge værdien af de tidligere engområder.

Man fristes til at konkludere på regeringens politik, at hver en frø, hver en fisk, hver en fugl har udsigt til et ringere liv, hvis noget liv overhovedet. Måtte der i 2016 komme reel grøn vilje til en bredt funderet landbrugs-, natur- og klimatilpasningspolitik til gavn for planlægning, finansiering og natur.

Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk

Bragt i Nordvestnyt, Sektion 2 d. 18. januar 2016

Regstrup Å med Nr. Jernløse kirke i baggrunden.