Farvel til mink - august 2022

Farvel til mink

Uanset hvad man kan mene om den klodsede aflivning af alle mink, hvor de højest rangerende embedsfolk fejlede fælt, er situationen nu, at al minkavl er standset. Der bliver betalt milliarder i erstatning fra statskassen. Vi bør overveje, om fællesskabet ikke også kunne få gavn af de mange milliarder.

Den seneste nyhed om en fordel ved lukningen er, at sølvmågerne, der ellers flokkedes omkring minkfarmene, er presset af mangel på føde, og sandsynligvis får meget færre unger på vingerne end tidligere. Men der er en række andre, mere vægtige grunde til at vi bør stoppe al fremtidig minkavl.

Dyrevelfærden var elendig for minkene i de små trådbure. Det er for mange at sidestille med dyrplageri. Det vil være godt for vores samvittighed og omdømme at stoppe for det, på linje med en del andre lande i Europa. Hvis Dyrevelfærdsloven skulle tages alvorligt, ville det kræve store ændringer i avlen, for at sikre minkenes adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Menneskevelfærden var den altoverskyggende grund til aflivningen. At have 12 millioner dyr med stor smitterisiko til mennesker, og øget risiko for mutationer af sygdommen, var et afgørende argument for aflivningen. Den risiko vil det være rart at være foruden i fremtiden.

Natur og miljø får det bedre uden minkavl. Minkgødning har stort fosforindhold og medfører ligeledes ammoniak-uddunstning til skade for både natur og sundhed. Hver især mindsker det hele belastningen fra landbruget med 7-9 procent, hvis det stopper. Især det store fosforindhold i gødningen er problematisk, da det over tid udvaskes til vandmiljøet, hvor der medfører iltsvind og fiskedød, især i søer og fjorde. Store belastninger fra ammoniak og fosfor, der kan undgås fremover.

En anden belastning af naturen er løsslupne mink. De er en invasiv art i den danske natur - lever vildt i Amerika. Det er et rovdyr der går efter mindre dyr, fugleæg og fugleunger, Er mest nataktiv, men ses også i skumringen. Den er smidig, løber hurtigt, klatrer i træer og svømmer godt. En del af dem er opvokset i frihed, men alle stammer de fra minkfarmene. Efter nedlukningen kommer der ihvertfald ikke flere løsslupne, så det bliver mere sandsynligt, at de kan udryddes i vores natur.

Erhvervet selv tror ikke på en fremtid for minkavlen. Kun et par håndfulde avlere har valgt dvaleordningen - muligheden for at genoptage avlen - og af dem ingen på Sjælland. Det store flertal af avlerne har valgt nedlukning og den større erstatning. Økonomien i minkavlen har været dårlig i flere år, hvilket nok er den væsentligste grund, til at så mange har valgt nedlukning. Modens luner har heller ikke været med dyrepels i flere år, og et skifte synes at have rigtig lange udsigter. 

Så lad os gøre det midlertidige forbud mod minkavl permanent, og høste de fordele det medfører. De mange milliarder i erstatninger vil på den måde ikke kun være en udgift, men en investering i vores sundhed, miljøet og naturen. 

Bragt i Nordvestnyt 2. sektion d. 11/8-22