Et overblik
Det var så mit 13. år som formand. Årets højdepunkter er nok:
1) Fredning af Tempelkrog Nor – den vådgjorte nordlige del af Elverdamsdalen med stier hele vejen rundt – er nu formelt i gang. Fredningsnævnet for det østlige Sjælland har afholdt offentligt møde og besigtigelse d. 25/8.
2) Der er endelig kommet en plejeplan for Holbæk Fælled (helhedsplan). Der er blevet ryddet, hegnet og sat kvæg på den nordlige del (A).
3) Fredningen af Orøs marine forland – sagen er fortsat i klagenævn. Det kan tage et par år endnu.
4) Vi har nu 229 følgere på Facebook, der opdateres løbende. Vi kan stadig godt være endnu flere.

- og de mindre gode:
5) Vi mistede Thomas Brønholm til kræften tidligt på året – altid idérig og konstruktiv - han er savnet i bestyrelsen.
6) Corona-situationen har begrænset vores bestyrelsesarbejde og alle andre aktiviteter frem til april, hvor vi slap for Zoom-videomøder.
7) Fredningsnævnet godkendte kommunens ønsker til dispensationer på Holbæk Fælled, herunder en 10-års tilladelse til hundeskov tæt på Munk-holmvej. Efter drøje overvejelser og votering besluttede vi ikke at påklage afgørelsen.
8) ”Rødder trækkes op” – naturplejeprojekt på Fælleden nær Vangen der ikke fik støtte fra det boligsociale projekt er opgivet.
9) Orø Naturprojekt med støtte fra Den Danske Naturfond, afventer fortsat afgørelse af fredningen, og tilsagn fra den største lodsejer.

Medlemstallet i DN Holbæk er nu ca. 1.559 – en fremgang på 37 siden sidste år

Løbende har der været en del enkeltsager som mange bestyrelsesmedlemmer og andre aktive har bidraget til. Sager er oftest myndigheds afgø-relser eller planer, eller starter med henvendelser fra medlemmer eller offentligheden. Sagerne lever som oftest ret længe, så vi bruger en del tid på opfølgning.

Presse og kommunikation
Der er kun udsendt to nyhedsbreve siden sidste årsmøde. Den seneste statistik viser, at små 500 læser det, hvoraf enkelte klikker videre. Noget over 50% åbner det desværre slet ikke.   

Vi har fået en del omtale i Nordvestnyt, By&Land og Politiken i det forløbne år. Emnerne var:

1)    Solceller med omtanke
2)    Både sundt og fornuftigt – om økologi
3)    Havet omkring os
4)    Skov eller vaskeri i Svinninge
5)    Lobbyist som minister - indlæg til 2. sektion – om Rasmus Prehn
6)    Klima-nøl – om gasledning til Nakskov sukkerfabrik, når vi ellers skal elektrificere - læserbrev i Politiken
7)    Natur på Holbæk Fælled
8)    EU-støtte og klimakrise - Indlæg til 2. sektion
9)    Natur og hunde på Fælleden
10)    Moms på mad - spise mere grønt for klimaets og folkesundhedens skyld – læserbrev i Politiken
11)    Folkeskov i Svinninge
12)    Holbæk Havnepark
13)    Omtale af Tempelkrog Nor - flere gange i Nordvestnyt og By&Land

Arrangementer publiceres altid på dn.dk/holbaek, og af og til i Nordvestnyt, By&Land og Facebook. Nyhedsbreve samler typisk de førstkommende arrangementer. Arrangementer skal på nettet i meget god tid for at komme med i Natur&Miljø, der har ret lang produktionstid, så det kan være tyndt i bladet med vores arrangementer.
Netstedet holbaek.dn.dk trænger til flere opdateringer. Facebook bliver brugt til opslag og arrangementer, og ting fra nettet deles nemt der. Det er et ret effektivt medie til at tiltrække deltagere og væsentligt billigere end traditionel annoncering.

Vi har fortsat en kreds af aktive som modtager dagsordner, referater mm.  

Organisation
Formandskabet er ændret idet Frank nu er næstformand efter Thomas døde. Uændret er Carsten politisk formand og Finn næstformand.
Undergrupper for fredning og naturpleje, lokalplaner øst og vest, aktiviteter, landbrug, evighedstræer, enkeltsager og projekter fungerer ad hoc. De fleste grupper har undersider på netstedet.
Bestyrelsesmøderne er åbne for alle aktive. Corona har begrænset besøgene, men vi ser gerne flere, der bidrager med viden og nye vinkler. Be-styrelsesmedlemmerne skal melde afbud. Aktive skal helst melde deres deltagelse, så der ikke bliver problemer med skafningen.
Vores sagsarkiv ligger på Podio, som bruges flittigt af Finn og følges af Lars og helst et par andre. Det er et værktøj for hele DN som vi burde bruge mere.

Fredninger
Afdelingen har arbejdet videre med de fire større fredninger i kommunen:
- Tempelkrog Nor (prøver vi at kalde det, da det ligger syd for Tempelkrogen) - DN Lejre og DN Holbæk tog ultimo 2019 initiativ til at søge området fredet. Holbæk kommune var med til at udforme fredningsforslaget, men politikerne var valne med deres endelige støtte. DN pressede på og endte med selv at rejse sagen i juni, så der hverken gik sommerferie eller valgkamp i sagen. Kommunerne er velkomne til at gå ind i sagen senere. Fredningsnævnet for det østlige Sjælland har afholdt offentligt møde og besigtigelse d. 25/8.
- Østkysten på Orø - sat i gang i 2014: Fredningsnævnet har i marts 2020 godkendt fredningen med mindre ændringer. Da erstatningen (ca 1,2 mill.) overstiger 500.000 kr skal sagen videre til klagenævn. Det kan tage et par år endnu.
- Fælleden – fredningen er endeligt afgjort i 2014. Der er endelig kommet en plejeplan for Holbæk Fælled (en del af kommunens Helhedsplan). I det tidlige forår/vinter blev der ryddet store dele af det gamle nåletræshegn og omkring flere af vandhullerne. Der blev hegnet – med mange klaplåger - og sat kvæg på den nordlige del (område A) i maj. Det gav en del debat især af bekymrede dyrevenner og sure hundeluftere.
- Brorfelde observatoriebakken – fredning er besluttet i sommeren 2012. De store flader oppe og ned mod landsbyen og Ringstedvej afgræsses fint med et pænt antal kvæg. Brorfelde Centret har mange planer, der i flere tilfælde kræver dispensationer fra Fredningsnævnet, og hvor vi typisk giver vores mening til kende. Geologisk legeplads og sheltere er nu på plads.

Naturen i Holbæk
Holbæk Fælled får et stort løft i biodiversiteten med den udførte rydning, oprensning at vandhuller og udsætning af kvæg. Hvad der i marts lignede hærværk en nu på vej til en kraftig forbedring. Kvæget græsser helt op ad nordsiden på Arnolds Bjerg. Det ellers så sparsomme natur-budget fik glæde af de corona-midler kommunen kunne spendere.
Naturpleje skal foretages på Fælleden ved Trebuer, når kvæget er taget af for vinteren. DN Holbæk vil fortsætte med at vedligeholde rydningen ned til Bispehøjsøen.
Skarresøs tilstand og hvad der kan gøres ved det diskuteres med Jyderup Højskole. Sagkundskab kontaktet og podcast om problemerne er produceret og offentliggjort. Opvarmning til et egentligt projekt diskuteres.
Det er glædeligt, at der nu er fire aktive kogræsserlaug: Tuse, Orø, ved Kunsthøjskolen og på Fælleden. Der er også sat kvæg ud omkring Tempelkrog Nor. På Orø afgræsses der både på Børrehoved og på dele af østkysten. Afgræsning er især godt for floraen, men også for faunaen. Og det virker som udflugtsmål for naturoplevelser. Det mærkes klart på Fælleden.
De to vådgjorte områder Tempelkrog Nord og Syd - Elverdamsdalen - er allerede fine naturområder med stort fugleliv. Der er en sti rundt om søen mod nord, og der burde også være stier i det sydlige del. Så kunne man blot ønske sig en fauna- (og vandre-) passage under motorvejen. Det bør også overvejes, om området kunne indgå i en større udvidelse af Natura 2000 område, med Elverdamsåen, engene, vådområdet, Tempelkrogen og Inderbredningen, Østre Løb og kysterne samt Udby Vig og Hønsehalsskoven.

Holbæk Stiforum
Holbæk Stiforum er et løst netværk af foreninger for grønne og motionister med interesse i flere og bedre vedligeholdte stier. Netværket blev genoplivet i 2018., men mindre aktivt iår.
Pleje af stierne ved og omkring Maglesø er sat i gang, og der tales om renovering af svellebroen. Ishusstien – den oprindelige færgevej forbi Eriksholm og ned til ishuset – trænger kraftigt til pleje. Da den ligger i et fredet område mener vi kommunen burde skride ind og rydde stien.

Åmosen – naturpark
Planerne om Naturnationalparker har også været diskuteret for Åmosen. Problemet er, at de øvrige parker tænkes etableret på statens ejendom, og hele Åmosen er på private hænder. Dog undtaget 100 ha (tidl. Ulkestrup Mose) som Den Danske Naturfond har købt. ”Både den trængte natur, klima, vandmiljø og fortidsminder får det bedre, når Den Danske Naturfond sammen med Holbæk Kommune genopretter 100 ha natur i Store Åmose på Sjælland.”
Projektet på Skellingsted Naturområde for biologisk nedbrydning af metangas ved hjælp af meterhøje kompostvolde er afsluttet.
Naturparkrådet (hvor Knud og Ole deltager) er begyndt at holde årlige fællesmøder med bestyrelsen. Den nye leder på Fugledegård, Ditte Staun, holdes der reception for d. 15/10 – efter et halvt år uden.
Støtteforening Naturpark Åmosen er aktiv med arrangementer. Det anbefales at deltage og bidrage med de 100 kr et årligt kontingent koster. Så får man også deres nyhedsbrev.

Holbæk klimakommune
Klimakommuner var fra 2007 til april 2021 DN's store satsning, der skulle igangsætte konkret klimahandling i Danmark. Det lykkedes ret godt, også her i Holbæk, men blev udfaset i foråret 2021. Danmarks Naturfredningsforening har valgt at give stafetten videre til DK2020, der er et klima-partnerskab mellem Realdania, KL og de fem regioner samt C40 og Concito.

Holbæk Kommune var DN-klimakommune fra slutningen af 2009. CO2-udledningen for kommunen som virksomhed skulle reduceres mindst 3 procent årligt. Faktisk blev det i flere år 4,5 procent om året.

Holbæk Natur- og Miljøforum
Der har været afholdt et møde i forum i maj. Det er fremover kommunen, der arrangerer møderne.

Sagsarbejde og medlemshenvendelser
Der har været en del større og mindre sager. De følgende har/har vi haft - på huskelisten
- Vandløbssager og regulativ-diskussioner
- Lokal/landsdækkende modstand mod manglen på kommunal kompetence ved svineudvidelser
- Svineudvidelse Gislinge – klagesag i nævnet
- Bolettesminde, husdyrtilladelse – klagesag i nævnet
- Svineudvidelse i Løserup – ligger pt. stille
- Energipark på Eriksholm Avlsgård
- Holbæk Marina – Wegnersmindefredn.
- Eriksholm Allé – rydning og genplantning
- Tilkørsel til Bognæs skov
- Holbæk Dyrehave
- Minivådområde ved Hørbygård
- Holbæk som Naturkommune
- Fiskerlejet i Udby Vig
- Lerchehuset, Jyderup
- Jordkørsel, Eriksholm
- Holbæk Sportsby vandafledning
- Stensbjergfredningen, Orø
- ”Velholdte” strandenge
- BNBO – boringsnære beskyttelsesområder
- Aggersvoldvej, par3/brakmark
- Skarresø sejlads
- Skarresø oprensning – diskuteret med Jyderup Højskole – podcast med specialist lavet
- Storskærm, Kulturbiografen
- Kommuneplan 2021 kommentarer
- Vinmark ved Bognæsvej
- Vild med vilje
- Vej/sti til Stestrup Bjerg er spærret
- Havplanen i høring – høringssvar sendt
- §3 sø i Vipperød Bakker – klage indsendt

Aktiviteter
Vi har som mål, at hvert bestyrelsesmedlem står for mindst et arrangement om året. Det er ikke helt jævnt fordelt, men vi har haft et jævnt antal ture og aktiviteter for medlemmer og offentligheden. En del af arrangementerne i samarbejde med NVNF:
- 18/11 kl. 19 – Fredning på Orø – på biblioteket – et NVNF arrangement
- Liv i DN Holbæk under corona – podcast og videoindslag produceret i forårsmånederne
- 12.-18/4 – Affaldsindsamlingsuge – DN Holbæks søndagsindsamling som sædvanlig
- 9/5 - Hop i Havet event – skulle først have været i januar, blev udsat til august, og så droppede vi ud
- 29/5 kl 5 - Fugle i Tempelkrog Nor
- 4/9 Samrådstræf - Tempelkrogen.- samråd for alle DN-afdelinger i regionen
- 6/9 kl 16-18 Hørby Havn - Naturens Uge
- 8/9 kl 16-18 Mosemark skovsø - Naturens Uge

Hvad bringer det kommende år
Står det til os skal der bl.a. arbejdes med opgaver i relation til:
- Tempelkrog Nor, at følge fredningsprocessen, som forhåbentlig forløber tilfredsstillende
- Orø østkyst, at fredning bliver stadfæstet af klagenævnet
- Naturpark Åmosen – bedre samarbejde med naboafdelingerne og naturparkledelsen
- Orø naturprojekt bliver genstartet – afventer fredningen

Desuden skal der lægges kræfter i:
- Arrangementer – vær med til at gennemføre et – det er en fin måde at blive aktiv på
- Hvervning af nye aktive – også til bestyrelsen
- Fortsat gøre os synlige, øge anvendelsen af netstedet og Facebook, og fastholde et pænt antal nyhedsbreve til aktive (der er kommet 2 siden sidste årsmøde).   
--- og der skal følges op på igangværende sager.
Ovenstående tegner et omtrentligt billede af bestyrelsens arbejde. Men stil spørgsmål i den spørgerunde, som dirigenten straks åbner for.
Til slut vil jeg bringe en tak til alle - bestyrelse, andre aktive og samarbejdspartnere, som har gjort en særlig indsats for natur, miljø og klima i det forløbne år. Særlig tak arrangørerne af arrangementer og ture. Også rart at mærke, at nyere kræfter som Inger og Helene tager ansvar og går på med krum hals. Og som hvert år hidtil, en særlig varm tak til Finn – uden Finns store erfaring, indsigt og energi, var det ikke gået så godt.21

Carsten Lambrecht 15/10-20

Inden årsmødet var vi en tur på Holbæk Fælled. Her er nogle deltagere ved Trebuer - et naturplejeprojekt DN Holbæk satte igang ved Bispehøjsøen og fortsat holder ryddet.

Tempelkrog Nor - igangværende fredningssag

  • det vådgjorte område nord for motorvejen ønskes fredet
  • et imponerende antal fugle er set i området
  • forhåbentlig bliver der ingen jagt i området.

Det mest af alt en stor lavvandet sø - et nor syd for den gamle dæmning

  • Start besøget fra p-pladsen ved Ågerup Skole
  • Gå langs hegnet ud til motorvejen
  • Hold campingpladsen på venstre hånd og drej ned ad bakken
  • Fortsæt ned over engen, kryds et lille vandløb, og du er ude på området.
  • Der er sti/vej hele vejen rundt, ret støjende langs motorvejen, 4-5 km ialt

Maglesø Traktørsted - er fortsat en langtrækker. De nye ejere har helt oplagt købt det forkerte sted.

Er det advokaten eller mægleren, der ikke har givet dem alle oplysninger om fredningen og landzonetilladelsen?

Klager, påbud, anker i en uendelighed. Måske er løsningen et køb af kommunen?