1) Er fedningen igang?
DN Lejre og DN Holbæk tog initiativ til at søge området fredet. DNs hovedbestyrelse bakkede op, og kommunerne blev opfordret til at medvirke, hvilket Holbæk kommune gerne ville.

Pga corona blev det første offentlige møde - et orienteringsmøde før forslaget sendes til fredningsnævnet - udsat til d. 13/10-20. DN og Holbæk kommune vil færdiggøre forslaget til fredning af vådområdet Tempelkrog Nord efter mødet.

Fredningsnævnet vil så senere indkalde til et formelt offentligt møde og bede om bemærkninger. Dermed er fredningssagen formelt igang.

2) Hvor lang tid tager sådan en sag?
Forslaget forventes til fredningsnævnet i første kvartal 2021. Nævnet har så to års frist, til at træffe en afgørelse. Desværre kan de dispensere fra fristen, hvis de ikke er færdige til at afgøre sagen indenfor 2-årsfristen. Dertil kommer, at nævnets afgørelse kan påklages, hvorefter sagen sendes til det relevante klagenævn. Det sker typisk på grund af lodsejeres utilfredshed med erstatningsbeløbene – og det kan tage tid.

3) Vil der være adgang for offentligheden til alle tider?
Vådgøringsprojektet anlagde ekstra stier og små broer, så man kan komme hele vejen rundt. Offentligheden er sikret adgang, uanset hvem der ejer det.

Fjordstien - gang- og cykelsti - går fortsat ad diget og nord-syd i den østlige side, inden den går mod øst og Roskilde.

5) Hvorfor har man ikke været mere offensive?
Vi mener nok, vi har været offensive i lokalafdelingerne og i DN som sådan. Der er smuttet et halvt års tid pga. corona. Der var oprindeligt indkaldt til offentligt møde i marts - det møde der nu holdes i oktober.

6) Har Holbæk kommune (og DN) sovet i timen tidligere i forløbet. Dengang det var muligt at købe området?
DN Holbæk og DN Lejre fik prioriteret sagen internt i foreningen da kommunerne ikke ville købe området, så DN´s hovedbestyrelsen kunne beslutte at give dette fredningsforslag højeste prioritet.

Holbæk kommune har været positive siden vores første henvendelse om et fælles udspil. Holbæk kommune var også
positive overfor tanken om et køb, men uenige med Lejre om denne mulighed.

Kom med på lydtur i Tempelkrog Nor i marts 2021 med Allan Nielsen og Torben Johannesen fra DOF Holbæk. 

Kopier dette llink og indsæt det i din browser:

https://youtu.be/psBtpO4Pq_g

Knud-Erik Andersen har taget fuglefotografierne. Inger B. Møller har redigeret