Trolden i Tuse Å


Der bor en trold under en af broerne i Tuse. Det kan man ihvertfald fantasere sig til, når man ser den voldsomme opgravning af åløbet, der er foretaget. Og det var ganske som en trold af en æske, da det pludselig blev besluttet at grave. Og ganske i modstrid med aftaler og praksis.
Tuse Å før og efter opgravning
Tuse Å fotograferet fra samme sted før og efter ødelæggelsen
Praksis er, at beslutninger om at ændre et vandløb og dets tilstand træffes efter vurdering i vandsynsgruppen, hvor kommune og repræsentanter for lodsejere og grønne organisationer, alle i gummistøvler, på stedet tager en diskussion om forhold og problemer og afgør hvad der bør ske. Diskussion og beslutninger baserer sig på regulativet for vandløbet, oprindelig udformet af amtet, siden overtaget af kommunen. Vandløbsloven er udgangspunkt for regulativet.
Med opgravningen af Tuse Å er både praksis og regulativ overtrådt på en måde der kan sidestilles med selvtægt. Det har både Ørredsammenslutningen (lystfiskerne) og Danmarks Naturfredningsforening, der begge er parter i vandsynsgruppen, påtalt overfor kommunen. Vi finder opgravningen ulovlig, helt uacceptabel og ødelæggende for miljø og dyreliv. Kommunen har undskyldt og vil genskabe levevilkårene for dyrelivet, tæt på som det så ud.

Og den måde åen så ud var ret optimal – både for vandafledning og dyreliv . Den havde i praksis det dobbeltprofil, der tilstræbes: Et smalt løb ved bunden med god strøm, der mindsker aflejring og giver gode forhold for fisk og natur ved lave vandføringer, og højere oppe en bred og åben profil , der ved større vandmængder nemt kan aflede vandet uden at det skaber problemer for omgivelserne. Strækningen fra Tuse Bro og nedstrøms har siden 1990 i regulativet muliggjort ”vedligeholdelsesfri” praksis med selvrensende strømrende. Modsat skaber opgravningen en bred, langsomt strømmende å, der nemt sander til og er et rigtig dårligt levested for vandløbsorganismerne.

Det er selvfølgeligt frustrerende, at de senere års ekstremnedbør giver oversvømmelser mange steder. Der er ikke udsigt til bedring fremover, tværtom. Vi bliver nødt til at kunne håndtere større regnskyl. Vi må tænke i løsninger, der kan forsinke afstrømningen undervejs. Give plads til mindre oversvømmelser nogle steder for at undgå store problemer længere nede. Det gælder i Holbæk som i Prag eller New Orleans.

En fremtid med åer, der kommer nærmere markerne, hvor det længe har været markerne, der kom nærmere åerne.
Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk
Dato: 27.marts 2012

Tuse å - Før og efter opgravningen i marts 2012